Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehaven Krudtuglen giver mange muligheder for leg både inde og ude

Inde har vi masser af plads til leg og fordybelse

Vi har et dejligt stort hus, med masser af lys og plads. Indgang i fælles garderobe. Stort køkken/alrum, som er centrum i huset, 2 grupperum, Dragestuen og Troldestuen og flere små rum til leg og fordybelse.

Vi justerer og tilpasser så vidt muligt indretningen af læringsrum, efter de behov og interesser børnegruppen kalder på.

Legepladsen kalder på mange muligheder for leg og bevægelse

Udeliv i alt slags vejr året rundt. På legepladsen har vi store gamle træer, som skaber skygge på de varme sommerdage, og giver os mulighed for at følge årstiderne skifte. Vi har legeredskaber, gynger, legehuse, cykler, rutsjebane og gemmesteder, som giver mulighed for leg i større og mindre grupper.

Vi har 2 børnegrupper

Børnene er delt i 2 grupper, Dragestuen er for de yngste og mellemste, og Troldestuen for de ældste. Vi arbejder med barnets zone for nærmeste udvikling og de tre perspektiver, at gå foran, ved siden af og bagved. Krav og udfordringer tilpasses det enkelte barn og stiger i takt med barnets udvikling.

Den pædagogiske læreplan er fælles for alle grupperne, pædagogisk praksis tilrettelægges altid så den passer til den børnegruppe, vi har lige nu.

På Dragestuen går de yngste og mellemste børn

Dragestuen tager imod børnene, når de starter i børnehaven som tre årig. Her er der specielt fokus på at skabe tryghed i overgangen fra dagplejen, nærvær, omsorg og genkendelige rutiner, så barnet oplever glæde ved børnehavelivet samt at danne relationer, så alle bliver en del af fællesskabet på stuen.

Når de ældste dragebørn skal videre på Troldestuen, det er typisk omkring 4-5 årsalderen.  Vi bygger ”bro mellem stuerne”, barnet er på besøg flere gange inden det starter, forældrene inddrages, og børnegruppen inddrages, så barnet oplever den bedste modtagelse og inkluderes i gruppen.

Aktiviteter og leg tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppes udviklingstrin og tilrettelægges med udgangspunkt i ny styrket læreplan.

På Troldestuen går de ældste børn

Troldestuen er for de ældste børn i.  Børnene starter samlet på stuen midt i august, året før de har alder til skoleindskrivning. Der samarbejdes med skolen om den gode overgang.

Aktiviteter og leg tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppes udviklingstrin og tilrettelægges med udgangspunkt i ny styrket læreplan.